Historie

Det fortaber sig lidt i tågerne hvordan JPVG opstod, men det var i hvertfald Steffen Rise Andersen eller Nicklas Jonasson der kom på ideen, og siden kontaktede René Mikkelsen for at høre om han ville være med.

Der var mange navne i spil, bl.a. Øens Helte, Sjællands Helte, Vinterkast, Kold Plastik Tour, Frozen Tears (Tourney) & Big ‘Uns 2016 – Jagten På Vinter Golf var i første omgang kun et temporært navn, til vi bestemte os for det endelige…

Det originale koncept-dokument er gået tabt, men i korte træk var det tanken, at der kun skulle være een række: MPO,lige som hos vores Svenske naboer i tidligere år. Der var også tale om en team challenge, men denne blev aldrig til noget.

Vinterturneringen var inspireret af Skånska Discgolftouren, som mange af os var vante til at rejse over og deltage i. Der skulle kun være MPO, og der skulle være 3-5 afdelinger i en sæson der gik fra oktober til marts for ikke at ligge oven i Danish Tour og Hygge-Tour.

Konceptudvikling

Første sæson var vinteren 2016-2017, og endte med 6 afdelinger. Deltagerantallet var beskedent med 36 deltagere til første afdeling på Eghjorten, hvilket skule være ca-tallet for deltagerfeltet – kun med Fredtoften i januar og Valbyparken i marts som undtagelserne med henholdsvis 60 og 62 deltagere. Der blev denne sæson spillet hele to gange på Eghjorten – afdeling I og V. Der var til denne sæson max 72 pladser.

Over de kommende sæsoner blev konceptet tweaket, og rækkefølgen af baner blev skiftet lidt ud og baner kom til, således at vi relativt hurtigt fik etableret koncept for start i Valbyparken og afslutning på Eghjorten og feltet udvidet til 90 pladser.

Med tilføjelse af MA2 i sæson II steg deltagertallet til et mere respektabelt 60-70 stykker per afdeling, hvilket gjorde det lettere at artbejde med præmier.

Fra og med sæson IV blev MA2 skiftet ud med MA3 – og i Sæson V tilføjede vi FA1 for også at tilbyde plads til kvinderne, som der var kommet flere til af efter boomet under COVID i 2020.

Sæson IV blev først afsluttet i juli, pga midlertidigt forbud mod afholdelse af events i forbindelse med COVID der kom til i slutningen af sæsonen.

For sæson 19-20 fik vi lavet vores første trofæ-discs, leveret af Latitude 64

Holdet bag

De første 3.5 sæsoner var det de originale 3 TD’er, Steffen, Nicklas og René der på skift TD’ede de respektive events. Midt i sæson IV flyttede Nicklas til Norge, og Magnus Galsgaard Petersen trådte til istedet.

Magnus trådte ud igen efter slutningen på Sæson VII for at bruge mere tid på at være familiefar, og Steffen og René valgte at køre JPVG videre alene.

Efter Sæson IX valgte Steffen at overlade turneringen til René for at bruge mere tid på jobbet.

Jeg ser frem til 10 spændende sæsoner mere med vinter golf og det varme tøj!